Så fik jeg lige spildt lidt mere tid!

Endnu en dag er gået i min verden af små finurlige oi’er og mystiske lande, som er så fjerne, ikke i afstand, men i størrelse, at intet menneske kender til det.

Her er produktet af mit tankespind, som aldrig rigtigt stoppede igen:
Kort over landet Motherbortis

NB. Det er nok ret så væsentligt, at have læst mine sidste par dages blogindlæg for at kunne følge tankegangen.

Computerens anatomi

Jeg har kendt min kæreste Martin i 10 år og i ca. 9½ har han forsøgt, at forklare mig om hvordan computere fungerer. Det er hans store lidenskab og selvfølgelig har han lyst til at dele det med mig. Og det er jo ikke fordi jeg ikke er interesseret, men… jeg er bare ikke interesseret!

Nu skete det så alligevel. Jeg fik til opgave at dissekere en computer og det tog ikke mange sekunder at overtale Martin til at hjælpe mig. Computeren stod nærmest plantet sirligt på et handklæde på vores spisebord, tre sekunder efter jeg havde stillet spørgsmålet.

Han mente det ville tage ca. en halv time at gennemgå alle delene, men der tog han fejl. 4 timer senere sad vi begge, blege i ansigtet med poser under øjnene, og forsøgte at kommunikere med hinanden. Heldigvis havde han læst mit blogindlæg fra igår Nu begynder han igen og forstod i sidste ende, at hvis han skulle nå ind til mig, måtte han, meget mod sin vilje, tage de små væsener med i betragtningen. Og da vi først havde fået navngivet de små oi’er (0/1), var der en del ting der faldt på plads for mig.

Det hele er faktisk enormt spændende og minder lidt om en tv-serie jeg så tilbage i 80′erne. For længe længe siden fandtes et lille land kaldet Motherbortis, hvor væsenerne oi’erne levede. I Nord levede de små fornuftige oi’er, som var meget patriotiske og hvis største interesse var at passe på deres lille land. Sydoi’erne derimod var meget udadvendte og bød alle velkomne i Motherbortis. I mange år var landet plaget af borgerkrig. Nord og Syd kunne ikke enes om hvordan deres land skulle drives, men det er heldigvis historie nu og idag lever nordoi’erne og sydoi’erne side om side i al fredsommelighed.

De har bygget broer og forstår idag at udnytte hinandens kompetencer til fælles fordel. Nord fandt ud af, at det slet ikke var en fordel at mure sig inde, men lærte at arbejde sammen med andre lande og byde alle gæster indenfor.

Mens sydoi’erne står for alle handelsaftaler, er det nordoi’erne der producerer varerne. Og den dag i dag lever de i et forbund med andre lande som Keybodian, Musisthan og Routerland.

Snip snap snude… så er den historie ude!

2014-01-30 21.40.33
Wow en Extreme Freezer, hvor vildt!!

Kram fra 01101 10101 01101 01101 00101

Nu begynder han igen

Så er it-læreren Christian tilbage… og han snakker!

Han har nu snakket i over 5 timer om det binære system, bits og bytes, porte, trojanske heste, LAN, WAN og alt muligt andet der har med internettet at gøre.

Han står der stadig – og snakker! Jeg kan slet ikke forstå hvad han siger mere. Hvilket sprog taler han?

Jeg sidder mest og dagdrømmer lidt… tænker på hvor imponerende internettet er. Hvordan kan det lade sig gøre? Forestiller mig små væsener, der suser frem og tilbage på nogle ledninger og banker på forskellige porte, mens de snakker sammen og råber til hinanden på deres lille minisprog, som vi mennesker hverken kan høre eller forstå. Gad vide om de udelukkende er der for at hjælpe os med at sende emails og besøge hjemmesider, eller om de også har deres eget liv? Holder fyraften, fester, får børn og måske selv sidder og surfer på deres lille mini-internet! Vil det så sige at der er endnu mindre internet-væsener som hjælper vores internet-væsener?

Nå må hellere vende tilbage til Christian. Nu taler han om http og https. Det er da i det mindste noget jeg kan genkende fra en URL.

 

Dagens opgave: Svar på hvordan fremtidens teknologi bliver??

Øhh ja… fremtidens teknologi!!

Mine refleksioner over fremtidens teknologi, begrænser sig til 90′ernes bølge af science fiction. Hologrammet er bound to happen og jeg håber det bliver i min tid. I følge Minority Report sker det om kun 40 års tid, at vi som Tom Cruise jonglerer rundt med projektioner af lys. Phillip K. Dick som har skrevet Minority Report, mener dog også at vi på samme tidspunkt har udviklet nogle laboratoriemennesker der kan forudse kriminaliteter. Teknologien er der måske, men Amnesty ville helt sikkert argumentere for, at det på en eller anden måde skulle gå imod menneskerettigheder, at holde muterede mennesker indespæret og konstant sænket i vand!

Og så venter jeg stadig på den dramatiske krig – man vs. machine!
Skulle egentlig allerede have været sket ifølge James Cameron og Terminator-filmene, hvor det onde Skynet overtager verdensherredømmet. Jeg er helt overbevist om, at denne krig ikke er så fjernt forestående. Det er bare ikke Skynet, men Google vi kommer til at kæmpe mod. De små onde googlebots vil om ikke længe have indsamlet mere viden om os, end vi selv ligger inde med. Når først de bliver trætte og bitre over at kravle rundt på nettet for os, vil de revolutionere vores verden. Og ikke til vores fordel! Først vil de frarøve os små ting som madopskrifter, togplaner, biografprogrammer, Netflix og små latterlige illustrerede vittigheder. Så ryger vores kommunikationsplatforme. Facebook, Twitter, email, Youtube osv. Vi har ikke mulighed for at betale vores telefonregninger og bliver derfor tvunget til at sende breve til hinanden (med brevduer fordi postvæsenets system i gået ned). Sidste fysiske bankfilial er lukket ned og vi kan ikke komme på netbank og overføre penge. Movia og co. indså endelig at rejsekortet var en fadæse, men nu hvor alle køber billet gennem sin chip i telefonen, kan ingen tage offentlige tranportmidler længere. Vi mister vores arbejde, da ingen kan udbetale løn. Butikkerne lukker. En sortbørs inden for mejeriprodukter og kød etableres, men er kun eksisterende indtil vores dyr og afgrøder dør. Ingen kan noget og alle kan intet uden den teknologi som googlebots har overtaget. What did the fox say? “Chaos Reigns!”

manvsmachine

…Eller det hele går meget godt og fremtiden bliver super fed:-)

Cyberforvirring i astronomiske dimensioner!

I dag har vores lærer, med et ordforbrug på 50 o/min, berettet om internettets udvikling fra web 1.0 til 4.0. Det skal lige siges, at jeg hoppede på teknologivognen for blot 10 år siden. Her fik jeg min første mobiltelefon, min første computer og besøgte internettet for første gang. Mine forudsætninger for at forstå informationsteknologien, svarer til at sætte sig ind i 1700-tallets syn på menneskerettigheder. Jeg var der ikke – og mentalt var jeg der heller ikke under world wide webs spæde start.

C# guruen Scott Hanselman fortæller under et foredrag, at den måde mange forholder sig til programmering, kan sammenlignes med hans kones viden om VVS. På et tidspunkt tabte hun sin vielsesring ned i håndvasken og var dybt ulykkelig over, at den nu var væk. Hendes billede af en håndvask stopper ved afløbet, derefter er der bare et tomt rum. Intethed! Hanselmans viden strækker sig dog videre til røret under vasken. Og heldigvis for ham, befandt ringen sig i vandlåsen. Havde den ikke været der, ville den have befundet sig i Hanselmans intethed: der hvor rørene forsvinder ned gennem gulvet.

Vi har alle forskellige relationer og opfattelser. Mit forhold til teknologi, er som Hanselsmans kones viden om VVS og måske endda endnu mere primitivt. Jeg er stadig overbevist om, at der sidder en lille trold inde i stikkontakten og med magi tænder lyset for mig, når jeg trykker på den.

Derfor kom det også for et chok for mig, da Christian (lærer) i dag insinuerede, at mange forskellige mennesker har lagt mange forskellige tanker bag internettet. Det er IKKE opstået ved magi!

Jeg har i dag lært om FTP, HTTP, RSS, VR, SQL, RDF, HTML, SASS,  XML, WOS, MMO, AJAX, P2P, HTTPS, XHTML, CSS og alle de andre samlinger af bogstaver. LOL!

Så er jeg på igen!

Efter lang tids blogfravær, er jeg nu tilbage! Og det er ikke fordi en enorm trang til at ytre mig i et offentligt digitalt rum, pludselig er skyllet ind over mig. Tværtimod, jeg er endnu engang blev skubbet ind i bloggeriet. Selvom jeg gentagne gange har påstået, at jeg ikke er blogger, så er det med glædelige forventninger jeg nu tager fat på det igen.

Denne gang er det et undervisningsforløb i IT på min uddannnelse som webintegrator, der er grunden til min nuværende tilstedeværelse. Det kan måske undre nogen, at jeg har et forløb i IT på en uddannelse indenfor web.
Det undrer også mig!
Og netop derfor passer dette kursus fantastisk godt til denne blog. Jeg har tænkt mig løbende at blogge om denne undren gennem hele forløbet, og hvem ved, måske finder jeg nogle forklaringer undervejs.

Teambuilding i S-togene

Så har jeg igen gjort mig observationer om offentlige transportmidler:)

Det føles som om det har været vinter i uendelig lang tid efterhånden. Sne, sjap og sjask har været hverdagskost i et par måneder nu og som cyklist kan man til tider godt blive lidt træt af det. Derfor sker det, at jeg nogle gange tager cyklen med i S-toget og jeg er bestemt ikke den eneste der får den idé for tiden.

S-togenes flexrum er overfyldte med cykler og cyklister der prøver at undgå det kolde og våde vejr. Og det er jo fint at folk benytter sig af forsøgsordningen med cyklen gratis med i toget.

Det der dog er en lille smule skørt, er folks adfærd. På perronen samler cyklisterne sig, i minutterne op til togets ankomst. Der bliver kæmpet lidt om at stå forrest i køen, men en køkultur med cykler på den smalle perron er nærmest umulig. Når toget kommer er der kamp til stregen. Cyklisterne maser sig frem, godt afskærmet af cyklens hårde skelet. Og der er ingen nåde, det er jungleloven der gælder: den der kommer først ind, kommer med. Og dem der bare ikke kæmpede nok, må vente på næste tog.

cykler_s_tog

Når man så er en af de heldige (eller brutale) der er kommet med i toget, sker der noget drastisk med folks adfærd. Lige pludselig er alle søde og hjælpsomme, “vi må jo stå sammen om at få cyklerne til at være der”. Der er smil og grin og små venlige bemærkninger om den labyrint man skal i gennem for at få cyklen ind på plads. Jeg har endda oplevet, en dag hvor jeg lidt spontant hoppede på toget uden at vide hvor det præcis kørte hen, at omkring 10 cykelpassagerer samarbejdede om 1 krakkort, for at hjælpe mig med at finde ud af hvor jeg nemmest kunne stå af.

Kære med-cykelpassagerer, mere af den gode stemning tak! Og lidt mindre jungle på perronerne.

 

Akut Prut Finale

Så har regeringen nået sit mål med at oprette 12.500 akutjobs indenfor første halvår af 2013 og endda på kun 6 uger.

Men kan det virkelig undre nogen, eftersom stort set alle jobopslag for tiden er opslået som akutjob. I hvert fald dem jeg kigger på!
Men det der undrer mig er, hvad meningen egentlig er med de kære akutjobs. Jo jo, jeg ved det handler om at få de langtidsledige i job, altså alle de som i 2013 ryger ud af dagpengesystemet. Og som gevinst modtager virksomheden 25.000 kr (før skat), hvis de ansætter en langtidsledig i minimum 1 år. Jamen det lyder jo meget godt. Men hvad med alle andre ledige eller dem som ellers havde søgt jobbet? Var det ikke meningen at akutpakken skulle sørge for flere jobåbninger og ikke bare omdøbe de normale jobåbninger?

For mig at se tisser vi lige nu i bukserne. Vi må jo da få samme problem til næste år, når det næste kuld ryger ud af dagpengesystemet og igen står uden job. Men til den tid har vi selvfølgelig vendt krisen og vælter os i jobmuligheder.. eller hvad?

I 21 Søndag på DR1 havde de et indslag om de rekordmange ansøgninger til sæsonjobs i år. Hvor adm. direktør for Fårup Sommerland, Per Dam, forklarer at de naturligvis har slået stillingerne op som akutjobs for at støtte op om projektet. Men undskyld mig, var de stillinger der ikke også sidste år? Og fik de dem ikke besat sidste år? Jeg mener bare, at der må jo være nogle andre, der så ikke får jobbet. Og er vi så ikke lige vidt?

Jeg glæder mig til 2014, hvor krisen er slut og akutpakken har løst hele problemet:)

Læs mere om akutpakken her.

 

 

Når Movia laver sjov

Kære busser

Jeg elsker jer fordi I på alle tidspunkter af døgnet, kan få mig fra A til B uden al for stor ventetid. Jeg synes, det er fantastisk at man kan købe sin billet på mobilen, jeg synes det er dejligt når buschaufføren smiler og siger goddag, og generelt synes jeg der er en god stemning på bussen og så er der altid plads til en mere. God mentalitet!

Til gengæld har I nogle servicetiltag, som jeg er meget uforstående overfor. Blandt andet  nedtælleren som er placeret på bustavlen ved de fleste stoppesteder. Altså den der tæller minutter til næste afgang. Det er jo dejligt, man kan følge med og ved hvor længe man skal vente, og så igen SÅ ER DET IKKE!! Det er nemlig et fuldstændig utilregnligt system. Jeg har ofte stået og kigget tålmodigt på en tæller fra 9 til 0, for derefter at blive decideret snydt, når der så ikke dukkede nogen bus op, og tælleren blot begynder forfra.

I går da jeg skulle hjem fra skole, købte jeg en billet på mobilen. For som tælleren viste, var der kun 1 minut til næste bus. Det ærger mig at jeg endnu en gang hoppede på den, for det var selvfølgelig en joke. Bussen kom ikke og tælleren startede forfra som så ofte før. I den bidende kulde begyndte jeg at gå mod næste stop og tænkte ”så hopper jeg bare på bussen der i stedet”.

Da jeg stod ved sidste busstop ude foran mit hjem, kunne jeg så endelig vinke til hele tre 6A busser. Det kan godt være der ikke var en bus da jeg havde brug for det, til gengæld var der tre da jeg ikke havde brug for bussen længere.

Og det var hvad jeg fik for den billet!

2012-12-16 14.17.51Der er også andre der har følt en hvis frustration over de humoristiske nedtællere. Og det var IKKE mig der gjorde det!!

 

Så er jeg på… og derude!

Jeg kan lige så godt sige det som det er, jeg er egentligt ikke blogger…

…men efter nogen tid som arbejdsløs, er det gået op for mig at jobbet aldrig kommer, hvis ikke jeg er på og derude 24/7. I det hele taget er jeg begyndt at tvivle på hele mit eksistensgrundlag, når jeg nu ikke er en af dem der er synlig i det digitale rum. Hvem ved overhovedet at jeg lige har taget opvasken, bagt boller eller løbet 5 kilometer på 24 minutter? Ok, måske fordi jeg ikke har gjort nogle af delene! Men lad os nu antage, at jeg fx gerne ville være eksisterende over for mine 300 “venner” på Facebook. Hvordan kan jeg nogensinde konkurrere med alle de meget relevante statusopdateringer der florerer derude?

Sandheden er faktisk, at jeg har været nødt til at blokere stort set alle mine venners statusopdateringer og modtager nu kun nyt fra de sider jeg liker. Det med at være en del af vennernes hverdag gennem stort og småt, blev for meget for mig. Jeg kunne ikke klare  mere info om Anne Katrines barn der er blevet snottet eller Thomas og Louise der fredagshygger i sofaen.

Min lillebror har foreslået at Facebook indfører en knap på lige fod med “synes godt om” der hedder “but why?”. Og det er jo i virkeligheden hvad Facebook har brug for. Eller også har de ikke, for det virker som om at communitiet Facebook elsker alle små og store ligegyldigheder. Og det skal jeg jo ikke ødelægge for nogen. Især når jeg nu selv kan undgå  det ved at være venner med mine sider istedet.

Derfor starter jeg her i bloguniverset, hvor jeg frit kan få lov at brokke mig i et offentligt rum, og hvor folk selv tilvælger mine indlæg. Det er der måske så ingen der gør, men i det mindste er jeg på og derude!